Om Fighter

– at kæmpe med OCD, sorg og systemet

Min selvbiografi Fighter – at kæmpe med OCD, sorg og systemet udkom den 16. november 2011 og er udgivet af forlaget Siesta. 

Medierne har flere gange fortalt brudstykker fra mit liv med OCD. Men hele historien er aldrig blevet fortalt. Forhåbentlig vil min selvbiografi Fighter – at kæmpe med OCD, sorg og systemet give et bedre helhedsindtryk af, hvordan det kan påvirke ens liv at leve med en angst-lidelse som OCD.

Som underoverskriften antyder, handler min bog ikke kun om OCD, skønt det er hovedtemaet. Et naturligt emne i min fortælling er også, hvordan det har påvirket mig, at jeg har mistet begge mine søskende.

Kampen med systemet er et tredje emne i bogen. Emnet som flere gange har medført, at jeg har fået medieomtale.

Selvom min bog kan være følelsesmæssig hård læsning, vurderer jeg, at den også kan skabe et håb hos andre OCD ramte.

Forordet er skrevet af hjerneforsker, Peter Lund Madsen.