“Imod al statistisk sandsynlighed har Lisbeth Gade Mikkelsen mistet begge sine søskende. Det første dødsfald medførte, at hun i en alder af elleve år blev ramt af den psykiske 
angstlidelse OCD.
Årene, der fulgte, var fyldt med mange op- og nedture. Fra at have været et glad og smilende barn, udviklede Lisbeth Gade Mikkelsen sig til at blive en teenager, som til tider overvejede at sige farvel til livet. Men noget i hende blev ved at kæmpe videre, uanset hvor megen modgang hun mødte på sin vej. Hun var og blev en Fighter.
OCD var ikke det eneste, Lisbeth Gade Mikkelsen kom til at kæmpe med. I 2½ år måtte hun stå model til fejlbehandling på et såkaldt behandlingssted. Et ophold, som blot gjorde ondt værre. Efterfølgende indledte hun en kamp med systemet for at få betalt specialiserede psykologbehandlinger, som kunne føre hende tilbage til livet.
Til trods for den manglende hjælp fra mange sider, lykkedes det Lisbeth at vinde mere og mere over sin OCD. Kampen forandrede hende totalt, og angsten fyldte gradvist mindre og mindre i hendes liv.
Lisbeth Gade Mikkelsens løben panden imod muren har lært hende, at livet handler om at kaste sig ud i sine drømme, selvom man for en stund føler gulvet vakle under sig. Hellere være usikker nu end at fortryde senere i livet ikke at have haft modet til at tage kampen op.”
(Fighter 2011, bagsiden)